Forside

Nyheder 2023


Den største - og desværre triste - nyhed i 2023 var meddelelsen om, at en af initiativtagerne til broerne - og en væsentlig drivkraft i brolaugets bestyrelse - Hans Nielsen er gået bort. Hans' egagement var utrætteligt og er et stort savn for lauget.


Broen ved Kaningården blev som forsøg i vandet vinteren over - til forhåbentlig glæde for de mange vinterbadere. Det gik fint og medførte, at bestyrelsen har besluttet at lade de øvrige broer blive i vandet i vinteren 23-24. De tages op, hvis der meldes isvinter.


Broerne er så småt begyndt at vise tegn på slitage, men bestyrelsen har foretaget indkøb af bl.a. nye brædder, tov osv. og sørger for løbende reparation.

Senest har broen ved parken ved Furesøvej 125 fået et serviceeftersyn (se billeder længere nede på siden).


Virum Brolaug holdt generalforsamling den 18. marts.

Læs referatet her.

.

Kaningårdsbroen blev forsøgsvis stående vinteren over 22-23. Det gik fint. Her fotograferet december 2022.

Broen ved parken, Furesøvej 125, fik i september en omgang af brolaugets frivillige håndværkere.

Nye brædder på broen ved parken, Furesøvej 125... klar til at modtage flere besøgende.